Konkurrenceklausul i erhvervsforhold

En konkurrenceklausul mellem virksomheder er ikke automatisk gyldig, blot fordi begge parter har underskrevet aftalen. Klausulen skal beskytte en legitim erhvervsmæssig interesse og må ikke gå videre end nødvendigt.

Vurderingen afhænger blandt andet af klausulens varighed, geografiske område, omfattede aktiviteter og den forretningsmæssige sammenhæng. En klausul ved salg af en virksomhed vurderes derfor ikke nødvendigvis på samme måde som en klausul i en ejeraftale, franchiseaftale eller samarbejdsaftale.

Aftalelovens § 38 har direkte betydning. Efter bestemmelsen er en konkurrencebegrænsning ikke bindende i det omfang, den går videre end nødvendigt for at beskytte mod konkurrence eller urimeligt begrænser den forpligtedes adgang til erhverv.

Aftalelovens § 36 kan desuden anvendes til at ændre eller tilsidesætte et aftalevilkår, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre vilkåret gældende. Aftalens indhold, parternes forhold og omstændighederne ved aftalens indgåelse indgår i vurderingen.

Problemer opstår ofte, fordi en standardklausul bliver indsat uden en konkret vurdering af forretningen. Det kan både svække håndhævelsen og begrænse den bundne part mere end forventet.

En holdbar vurdering kræver mere end en isoleret læsning af klausulen. Hele aftalen, parternes markedsposition og den interesse, klausulen skal beskytte, har betydning.

Ved køb eller salg af en virksomhed kan en konkurrenceklausul beskytte den goodwill, kundekreds og forretningsviden, som køberen betaler for. Klausulen skal knytte sig til den overdragne virksomhed og må ikke begrænse sælgeren mere end nødvendigt. Det taler for en præcis angivelse af aktiviteter, marked, område og periode.

I en ejeraftale kan klausulen beskytte selskabet, hvis en medejer udtræder og efterfølgende vil konkurrere med den virksomhed, som partnerne har opbygget sammen. Vurderingen påvirkes blandt andet af ejerens rolle, adgang til kunder og fortrolige oplysninger samt klausulens virkning efter udtræden.

I samarbejds-, forhandler-, franchise- og distributionsaftaler skal klausulen også vurderes konkurrenceretligt. Konkurrenceloven forbyder aftaler, der har til formål eller følge at begrænse konkurrencen, når betingelserne for forbuddet er opfyldt. Hvis aftalen kan påvirke samhandelen mellem EU-lande, kan EU-konkurrencereglerne også være relevante.

Forordning (EU) 2022/720 indeholder en gruppefritagelse for visse vertikale aftaler, når forordningens betingelser er opfyldt. En konkurrenceforpligtelse med en varighed på mere end fem år er som udgangspunkt ikke omfattet af gruppefritagelsen. Det er selve konkurrenceforpligtelsen, der falder uden for fritagelsen, og det betyder ikke automatisk, at klausulen er ulovlig. Den kræver i stedet en konkret konkurrenceretlig vurdering. En periode på højst fem år er heller ikke i sig selv en garanti for lovlighed.

Ved brud på klausulen bør den berettigede part hurtigt sikre dokumentation for de konkurrerende aktiviteter. Afhængigt af aftalen og omstændighederne kan relevante skridt være et skriftligt påkrav, krav om ophør, krav om aftalt bod, erstatningskrav eller anmodning til domstolene om et midlertidigt forbud eller påbud. Et erstatningskrav kræver som udgangspunkt, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at et tab kan dokumenteres.

En vurdering bør derfor samle aftaleret, konkurrenceret og den kommercielle virkelighed. En formulering kan se klar ud på papiret, men stadig være vanskelig at håndhæve, hvis beskyttelsesinteressen, overtrædelsen eller den økonomiske konsekvens ikke kan dokumenteres.

JB Legal Partner gennemgår både klausulens ordlyd og den forretning, den skal fungere i. Målet er at identificere den reelle risiko, før konflikten eller underskriften binder virksomheden unødigt.

Rådgivningen tilpasses virksomhedsoverdragelser, ejeraftaler, samarbejder, agentur, franchise og distribution i København og resten af Danmark.